Jeg var en 7,2’er

I de år, vi går i skole, forvandles vi til tal. Er vi 12-tals piger eller dovne 02’ere? Jeg tog et aktivt valg om ikke kun at fokusere på min skolegang i min gymnasietid, skiftede skole to gange og jeg gjorde mig ikke de store anstrengelser for at blive gode venner med mine lærere. Det resulterede i, at jeg gik ud med et meget middel, ikke særlig imponerende snit. I dag, ét år efter jeg fik min hue på, arbejder jeg fuldtid med noget, jeg virkelig brænder for. Mit bedste råd må være, life goes on.

Jeg har nogle gode veninder, en sød roomie og min kærestes lillebror, der i år bliver studenter og derfor i dette øjeblik stresser over deres afsluttende eksaminer. Det forstår jeg også godt, at de gør. Men det eneste råd, jeg har kunne give dem, er, at uanset hvordan deres eksaminer går, slutter livet ikke her. Tværtimod. Livet skal først lige til at gå igang.

Det sidste år har været det bedste i mit 21 år lange(eller korte, om man vil) liv. Det var en befrielse at komme væk fra skolesystemet, hvor man fyldes i kasser baseret på ens evner til dels at præstere i undervisningssammenhænge og dels at være god til at fedte sig ind på sin lærere. Det virker måske som en dårlig undskyldning, at jeg siger, forholdet til ens lærer er vigtigt, men det vil jeg altså påstå, det er.

Peter Ingemann delte på Instagram et billede af sit gamle, noget slatne eksamensbevis. Han gik ud med et snit på 8,2. Jeg er ikke klar over, hvad det præcis svarer til på den nye skala, men det er vel omkring en 7’er. Det inspirerede mig til selv at sætte ord på mine tanker om karakterræset.

Jeg blev ansat fuldtid på et kreativt kommunikationsbureau i Kødbyen 24 timer efter, jeg afsluttede min sidste eksamen(hvilket vil sige, at det var en præstation i sig selv at camouflere tømmermændene fra den fejring, der havde været dagen inden). Ikke på baggrund af mit lunkne og middelmådige gennemsnit, men på grund af den erfaring, jeg havde tilegnet mig uden for skolen i min tid på gymnasiet. Det har derudover været muligt for mig et halvt år efter at gå fuldtid med min egen virksomhed, så jeg i dag arbejder som selvstændig.

Jeg gik ud med et eksamensbevis, der rummede alle karakterer fra 02 til 12. Det blev til et midt-i-mellem snit på 7,2, og det gjorde mig faktisk ikke noget overhovedet. For realiteten er, at man, når man kommer ud i den virkelige verden, ikke længere skal være god til det hele. Man skal være skide god til lige præcis det job, man bestrider, men så er det helt ok at være dårlig til noget andet.

Jeg ønsker alle de kommende studenter held og lykke med deres eksaminer og fremtid, og håber, at de ikke lader sig definere af det tal, der ender i huen eller på beviset. For det er ikke meget mere end lige præcis dét. Et tal. Og det er min egen erfaring, at man kan komme rigtig langt, uanset hvilket tal, man er blevet i skolen.

xx

Marie(duved)