MIN 21 ÅRS - DEN PERFEKTE FEST

KAN MAN VÆRE DÅRLIG TIL AT VÆRE VOKSEN?

img_0179

Det kan man uden tvivl, men spørgsmålet er, om jeg er en dårlig voksen? Jeg overvejer nogle gange, om jeg gør voksenlivet rigtigt, eller om jeg overhovedet er gammel nok til at være voksen. Men hvordan gør man egentlig voksenlivet rigtigt? Hvis I har det gyldne svar, så del det endelig i kommentarfeltet, på forhånd tak. 

Nogle gange føler jeg mig helt super-voksen (ikke som i filmen fra 2006, men bare sådan mega-voksen agtig). Når jeg er stået op tidligt, besvaret alle mine mails, arbejdet ved mit hæve-sænke-bord i kontoret hele dagen, hvorefter jeg har ryddet op i lejligheden og er begyndt på aftensmaden, føler jeg mig super-voksen. Men truth be told er dage, som den jeg lige har beskrevet, sjældne. Så er der gode, og så er der dårlige dage, som Seb siger.

I dag for eksempel, vågnede jeg kl 10.30, præsterede at tænde tv’et i soveværelset, hvor jeg de næste par timer fortsatte mit binge watch af New Girl på Netflix fra i går. Og havde det så bare drejet sig om de timer, og jeg efterfølgende var rykket ind på kontoret og fået lavet noget, havde det vel egentlig været okay, når man som selvstændig kan lægge sine arbejdstimer, lige som det passer en. Men ak, da jeg havde ligget i sengen et par timer, var min næste bedrift at flytte min nattøjsklædte krop ud i stuen, hvor jeg fortsatte maratonnet, indtil min roomie Emilie kom hjem… I skrivende stund er kl 22.33, Emilie sidder ved siden af mig i sofaen og færdiggør hendes synopsis til AT eksamen, New Girl kører stadig på tv’et og dette blogindlæg er det første tilnærmelsesvis produktive, jeg har lavet i dag. Til gengæld synger jeg meget entusiastisk med på jinglen til New Girl, hver gang et nyt afsnit begynder (“It’s Jess”). Pinligt.

Nogle dage tænker jeg, at jeg måske bare skulle være blevet i et “almindeligt” job med et kontor, man skulle møde op på kl 9 hver morgen, og med faste arbejdsopgaver, man skulle igennem. Måske er jeg slet ikke voksen nok til at være selvstændig og styre min egen tid. Jeg har ikke svært ved at møde op til de møder og skydninger, jeg har andre steder, men når jeg sidder herhjemme, synes jeg det er virkelig svært at være effektiv. På trods af min investering i hæve-sænke-borde og ordentlige kontorstole. Har I nogle tips? For meget af tiden elsker jeg, at jeg ikke skal møde op nogle steder, og at jeg kan styre min tid helt selv, så det meste af tiden, er jeg overbevist om, jeg er i det rigtige, men har I nogle tricks i ærmet til at holde koncentrationen, når 70% af ens arbejde foregår i lejligheden, så er jeg all ears.

xx

Marie(duved)

4 kommentarer

  • Cecilie

    Hvorvidt man kan være produktiv, når man sidder hjemme i hyggekrogen, tror jeg ikke har noget at gøre med ens alder. For mig handler det om at skabe et godt space, ligesom det lyder til, at du har prioriteret med godt kontorudstyr. Sæt dig derind med en god kop kaffe, lav en særlig baggrundsmusik playliste, tænd et lækkert duftlys og sæt timeren på din telefon til x antal timer, samtidig med at du lægger telefonen væk 🙂 Og god mad er vigtigt! Lækker morgenmad og frokost er altså en luksus, når man arbejder hjemme – du kan lave lige det du har lyst til, og slipper for den halvlune rugbrødsmad, der har ligget i tasken i 4 timer eller salaten, der er våd og klasket sammen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er selv selvstændig dog stadig med deltidsarbejde, men kan sagtens nikke genkendelse til det du skriver
    Inden vi fik indrettet et kontor i huset var det endnu sværere, og det var også mega svært da jeg kun havde min MacBook som jeg jo bare kunne sidde med i sofaen
    Så købte jeg min iMac, og den flytter jeg ikke bare lige fra kontoret. Jeg er virkelig god til at sætte deadlines (som også er nævnt for mine kunder) hvilket tvinger mig igang
    Efter lange perioder med koncentrationsbesvær købte jeg et par Bose quiet comfort hørebøffer som virkelig lukker nærmest alt ude, og så lytter jeg enten til musik eller lydbøger hvilken virkelig hjælper mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zenia

    Selv er jeg 18 år og går i 2.G. Jeg kender din frustration, ikke ift. at blive voksen, (det her jeg slet ikke travlt med) men ift. koncentrationen derhjemme. Jeg bor stadig ved mine forældre. 😊 Men kan personligt have det på akkurat samme måde! Dog har jeg i løbet af de sidste par måneder erfaret, at jeg er langt mere effektiv, når jeg er på skolen, eller i hvert fald er væk hjemmefra. For ligesom dig, kan jeg let komme hjem og falde direkte ind i Netflix. Eller hvis vi har virtuel undervisning og først skal møde lidt i 11, kan jeg jo let bare sove, i stedet for at komme op og få lavet min opgave. Så mit konkrete råd, er at du prøver at komme ud af lejeligheden og lave dine opgaver en dag. Selvom mange af opgaverne kan løses der, betyder det ikke nødvendigvis, at de SKAL løses der. Så er det lidt det samme som hvis man giver sig selv en mødetid, kl. 10 skal jeg sidde “…sted…”. På den måde har du ikke et 9-16 job, men du har bestemte steder du gør bestemte ting. (Det kan i mange tilfælde også gøre både inspiration og motivation langt bedre, specielt at komme ud i det gode vejr der nu (forhåbentligt) er på vej!) Håber du kan bruge noget af det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg håber mere på et brev fra Hogwarts, end et “du er voksen” brev 😀

    – A, 27 år uden 9-16 job

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN 21 ÅRS - DEN PERFEKTE FEST