INTERIØR-DRØMME #1

KOMPROMISSER NÅR JEG BLIVER TIL VI

img_8974
Vores soveværelse, der udover ledninger under tv’et og studenterhuer, der (fordi de har overtaget et gammelt billedes plads) hænger lidt skævt, er færdigt.

“Skal denne her bare ud så?” siger Seb. Og han har nok bare ment, om den måske skulle en tur i depotet, da pladsen helt sikkert ville blive træng, når vi lavede vores to soveværelser om til et soveværelse og et kontor. Men jeg tager det meget personligt og svarer noget i retningen af “Nej, det skal den i hvert fald ikke, hvorfor prøver du at smide alle mine ting ud, har du set, hvor meget jeg allerede har skilt mig af med?!”. Det er her, det går op for mig, at det, at blive 100 procent til et “vi”, er hårdere i praksis, end jeg lige havde regnet med.

Jeg vil godt lige starte med at sige, at jeg er endt med at være SÅ glad for de to nye værelser, også selvom der var mange af mine ting, der ikke endte med at være plads til. De ligger nu enten for bunden af skraldeskagten eller bliver holdt gisler i vores kolde kælder-depot. Stakkels pæne ting. Jeg sværger, jeg kæmpede for at få lov at beholde jer i lejligheden. Men kompromisser måtte indgåes, og jeg måtte vægte kærligheden til min kæreste højere end kærligheden til mine ting, og det er da heller ikke svært… tænker jeg nu. Men midt i flyttekaosset føltes det pludselig rigtig svært at skille mig af med mine ting og tage hensyn til, at det ikke var to tøse-værelser, vi indrettede.

Det kom faktisk rigtig meget bag på mig. Vi har rigtig længe snakket om, at vi ville slå værelserne sammen og lave soveværelse på det lille og kontor på det store. Men jeg havde slet ikke forestille mig, at det ville være så hårdt. I situationen handlede det pludselig ikke længere om, om jeg måtte beholde min pyntestige i lejligheden eller ej, men om, at Seb og jeg var blevet til et “vi”, og at hvis jeg skulle være så heldig, at det fortsatte hele livet, ville jeg aldrig igen have mit helt eget. Jeg kommer aldrig mere til at have mit eget værelse, det bliver vores værelser i vores hjem, og det havde jeg slet ikke overvejet.

Når alt dette er sagt, er jeg endt med at være SÅ glad for værelserne og lykkelig for, at “jeg” er blevet til “vi”. For jeg elsker tosomheden, jeg elsker at bo med ham, bruge tid med ham og mest af alt elsker jeg ham. Og så er pyntestigen og de mange små tøsede nipsting pludselig fløjtende ligegyldige.

xx

Marie(duved)

img_8971 img_8976 img_8975 img_8973 img_8972

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INTERIØR-DRØMME #1