HVAD SKAL JEG MED MIT LIV?

Et on-going topic i det lille hjem er for tiden det med at vælge. Verden er fuld af muligheder, men med muligheder følger svære valg. Vi – min kæreste og jeg, og iøvrigt også alle vores jævnaldrende – befinder os lige nu i en spændende, men også sindssygt angstprovokerende, fase i vores liv. En fase, et vendepunkt, en start på livet, vi selv skal vælge. Og det kan være, eller kan i hvert fald føles, sværere, end det lige lyder.
Både min kæreste, Sebastian, store dele af min omgangskreds og jeg selv afsluttede i sommer vores ungdomsuddannelser. Da vognturen, nøgenbadningen og de mange lange sommeraftener iført studenterhuer begyndte at stilne af, meldte alvoren sig langsomt. For nu skulle man vælge. Vælge, hvad man skulle bruge resten af livet på. Hvor vildt er det ikke lige? Seb og jeg var begge to ret hurtige til at flytte hjemmefra, starte fuldtidsjob og i det hele taget beslutte os for en retning i livet. Nu har vi fulgt den retning i et halvt års tid og er stødt på vores første krise. Okay, krise og krise, det er det nok ikke helt. Men vi har i hvert fald lige haft verdenssituationen oppe og vende. Er vi tilfredse med det, vi laver? Er vi glade for at stå op om morgenen? Har vi truffet det rigtige valg?
Vi er i bund og grund begge to rigtig glade for vores liv. Men af alle de muligheder, vi havde og stadig har, har vi så valgt den helt rigtige? Og hvordan ved man det overhovedet? Hvad hvis man tager en beslutning 0m at prøve noget andet, og det viser sig, at man havde valgt rigtigt i første omgang? I en verden med så mange muligheder, opstår også et pres. En forventning om, at man opnår noget stort og får succes i livet. For ellers er det din egen skyld, kammerat. For du havde alle muligheder, ikke?
Hvilken retning overvejer I, hvis I ikke er kommet så langt endnu, eller hvilken retning har I taget, og har I været i tvivl, om det var den rigtige?
xx
Marie(duved)
Virkelig godt indlæg!
Jeg forstår til fulde jeres “dilemmaer”.. Jeg stod selv i det for 4 år siden, da jeg fik huen på. Jeg havde ingen ide om hvad jeg ville og var jeg inde på noget, var jeg i tvivl om det overhovedet var det rigtige. Jeg endte derfor med at tage tre sabbatår hvor jeg sørgede for at få oplevet så meget som overhovedet muligt – og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Efter tre års tænkepause valgte jeg min nuværende uddannelse, hvor jeg studerer international marketing og kommunikation – noget jeg synes var noget af det mest kedelige for fire år siden. I dag er jeg virkelig glad for det, så jeg er mig selv evigt taknemmelig for, at tage den ekstra tænketid der skulle til.
Der er ikke andet for end at kaste sig ud i tingene og skulle man finde ud af at det ikke var det bedste valg, kan man altid skifte retning. Det vigtigste er at man er glad for det man laver, hvad det så end måtte være – også er det ligegyldigt hvad folks forventninger siger til det 🙂