EN FRYGTELIG KVINDE

Jeg har været en tur i biografen med Seb for at se den noget omtalte danske film, En Frygtelig Kvinde. Det viste sig at være en frygtelig idé. Ej, spøg til side. Filmen var helt eminent, men det er ikke helt løgn, at det var en speciel oplevelse at se den med min kæreste. Vi var ikke langt inde i filmen, før jeg fik det første slag i hovedet. Den frygtelige kvinde i filmen – som selvfølgelig hedder Marie, hvor er det typisk – flytter ind i kærestens lejlighed og begynder straks at lave om på indretningen. Efter at have lavet utallige ændringer, nævner hun, at hun har en masse idéer og foreslår blandt andet at male en af væggene. Det fik Seb og jeg til at kigge på hinanden. Han var ved at dø af grin, mens jeg bare var ved at dø. For nogle uger siden plagede jeg ham om, om ikke godt jeg måtte male en af væggene i lejligheden. Det fik jeg ikke lov til, men det var SÅ typisk, at jeg havde forsøgt at gennemføre lige præcis det, hende den frygtelige Marie på den store skærm gerne ville.
Seb havde en fest under hele filmen, mens jeg forsvandt længere og længere ned i sædet. Hun var tåkrummende frygtelig og manipulerende, og selvom jeg er ganske overbevist om, at jeg ikke er nær ligeså slem, var der alligevel nogle ting i filmen, hvor jeg følte mig en anelse ramt og blev en lille smule flov. Seb lod også til at synes, at der var “rigtig mange sjove ligheder”, som han vist kaldte det. Jeg var ikke tilfreds med den udmelding, og håber rigtig meget, han mener det i sjov. Det er jeg dog rimelig overbevist om, han gør, haha. Den er yderst anbefalelsesværdig, men overvej lige valget af selskab en ekstra gang, før du hiver kæresten med.
Har nogle af jer set den? Og hvad synes I i så fald om den?
xx
Marie(duved)
Hej Marie. Jeg var også inde at se den – dog ikke med min kæreste. Jeg synes, at den var helt vildt god og speciel. Den er meget tankevækkende, og man kommer til at tænke på, hvordan man behandler andre i den travle hverdag, vi nok allesammen lever efterhånden. Alt i alt er den en god og gennemført film, synes jeg 🙂