JUNGLE-TREK // THAILAND DEL 2

26 TIMER PÅ KOH TAO // THAILAND DEL 3

Reklame for Jysk Rejsebureau

Vi havde en skøn dag i Bangkok efter vores trekking tur(læs mere her), før vi om aftenen drog mod Koh Tao. Vi fik billig massage og slappede den ved poolen, helt perfekt efter jungleturen.

Først i natbus – ja dem har vi haft nogle stykker af – og så færge om formiddagen. Kl 11 lørdag ankom vi til dykkerparadiset Koh Tao. Vi blev inkvarteret, spiste frokost og så skulle gruppen til en introduktion til dykning. Mine timer alene brugte jeg på at bade lidt ved poolen, få min bronze on og få en massage mere(når det koster 60kr for en time, er det om at nå flest muligt).

Om aftenen besluttede vi at give den gas, nu det var min sidste aften med gruppen. Vi havde den sjoveste pub crawl inde i byen. Vi gik fra bar til bar, så et ild show og så Cabaret med en flok kvinder, der vidst ikke altid havde været kvinder… Det var alt sammen vanvittigt sjovt, og en af de bedste byture, jeg har haft længe. Rikke og jeg havde også lovet hinanden, at vi skulle nå at nøgenbade i havet, så det nåede vi selvfølgelig også.

Næste morgen skulle de andre rigtig tidligt op og igang med dykkerkursus, så jeg fik pakket mine ting sammen. Jeg sagde farvel til de andre, da de fik frokost pause kl 13, hvorefter jeg tog ind mod havnen, hvor jeg skulle med færgen tilbage til fastlandet og med en bus videre til Bangkok, som led i min 33 timer lange hjemrejse.

Nu sidder jeg i flyet på 10. time, 3 timer fra København. Det har været en helt fantastisk rejse, men jeg har savnet Seb helt vildt, så jeg glæder mig til at se ham i aften. Han kunne desværre ikke få fri fra arbejde i aften, så hans bror henter mig i lufthavnen, og så mødes vi derhjemme senere. Jeg håber, at næste gang jeg skal ud i verden, bliver sammen med ham, selvom jeg har haft verdens bedste rejsegruppe, som jeg er sikker på, jeg ikke har set for sidste gang!

xx
Marie(duved)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JUNGLE-TREK // THAILAND DEL 2