MIT FØRSTE STYKKE KUNST

Marry me, please?

img_9343

Jeg har aldrig rigtig haft lyst til hverken at blive gift eller få børn, men på det seneste har trangen til i hvert fald én af førnævnte sneget sig ind på mig. Og lige siden, det gik op for mig, har jeg ikke set andet end bryllupper omkring. Det startede i sidste uge, da jeg var inde og se den nye Fifty Shades film. Mr. Grey og Anastasia var lige blevet gift og i løbet af filmen – spoiler alert – frier Mr. Greys bror til Anastasias veninde. Fra jeg satte mig ind i biografen tog det fart, og jeg har nærmest ikke kunne tænde for tv’et uden at se folk blive gift siden. Jeg havde fået anbefalet filmen “Step Mom”, så den satte min kæreste og jeg os til at se i sidste uge. Og gudhjælpemig om ikke, det inkluderer, at faren bliver gift med hans nye kæreste. Derudover var vi også ganske tilfældigt nået til Chandler og Monicas bryllup i vores 38 tusinde gennemspilning af Friends.

Bryllups kulderen kulminerede, da jeg i lørdags var inviteret med ud for at agere smagsdommer til Annemette Voss‘ brudekjole-prøvning. Jeg glæder mig simpelthen så meget til Annemette og Mickys bryllup til sommer. Jeg holder så meget af dem, og det er nok også meget godt, at det er dem, og ikke mig, der forbereder bryllup for tiden.

Er det helt tosset at være 20 år gammel og pludselig opleve en uforklarlig trang til at blive gift? Og er den egentlig så uforklarlig endda? Måske ikke. Selv er min teori, at jeg er så heldig at være i et forhold, jeg har lyst til at vie mit liv til. Det har jeg ikke oplevet før, og det er måske det, der gør, at jeg pludselig har lyst til at blive gift. Jeg ved godt, det for mange ville virke fjollet at blive gift som 20 årig, og det synes jeg jo egentlig også selv, men hvor er ægteskab bare verdens største kærlighedserklæring.  Jeg kan ikke forestille mig noget større end, at man vil hinanden så meget og er så sikre på hinanden, at man har lyst til at binde sig til hinanden. Sådan har jeg aldrig før tænkt på ægteskab, men nu føles det pludselig som en drøm, der altid har været der. Jeg ville elske at blive gift med Seb, det ville jeg virkelig. Jeg tror også, det er blevet meget tydeligt de sidste par uger, jeg tror ikke, jeg har været særlig god til at skjule det, haha. Men han er gudskelov ikke stukket af af den grund.

Hvornår opstod lysten til at blive gift hos jer? Hvis den er kommet endnu. Eller hvor gamle var I, da I blev gift, hvis I er nået så langt?

ps. Hvor provokerende eller pudsigt er det ikke lige, at som jeg tænder tv’et, mens jeg læser dette indlæg igennem en ekstra gang, kommer Sex and the City frem på skærmen med netop det afsnit, hvor Aidan frier til Carrie. Suk…

xx

Marie(duved)

img_9344

img_9342

img_9305

img_9280

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIT FØRSTE STYKKE KUNST