KOMPROMISSER NÅR JEG BLIVER TIL VI

MIT FØRSTE STYKKE KUNST

img_9010Maleriet er 90x170cm og er en gave fra Martin Brachér.

Kunst har altid fascineret mig, og jeg har ikke tal på, hvor mange museer, jeg har besøgt over hele verden. Min mor har altid været virkelig god til at finde spændende museer og gallerier med moderne kunst. Jeg er faktisk så fascineret af kunst, at jeg har en Picasso tegning tatoveret.

Kunst kan så meget. Kunst handler for mig rigtig meget om, hvilke følelser det fremprovokerer hos mig. Kunst er godt for mig, hvis det kan få mig til at føle noget eller røre noget i mig. Det kan både være glæde og sorg, men kan også være forvirring eller frustration over, hvorfor det er overhovedet er kunst. Jeg kan blive helt irriteret over, hvordan en rød klat maling på et hvidt lærred kan være kunst, men allerede dér har det for mig sin berettigelse. Fordi det vækkede en følelse, også selvom den følelse måske var irritation eller frustration. Så er det lykkedes.

Jeg har på det sidste været på jagt efter det helt rigtige stykke kunst til vores stue. Og ikke bare et stykke kunst, men mit første rigtige stykke kunst. Vores køkken og stue er sammenhængende, og væggen i det store, åbne rum er derfor også en pæn størrelse og kan bære, at der hænger noget stort. For nogle uger siden faldt Seb over en upcoming kunster på Instagram, hvis malerier vi begge forelskede os i. Kunstneren hedder Martin Brachér (@bybracher på Instagram). Han har en genkendelig stil og maler utrolig levende billeder i flotte farver. Jeg tog en snak med ham og var simpelthen så heldig, at han gerne ville forære os et maleri. Vi takker tusinde gange, og giver hermed tippet om den nye spirende kunstner videre til jer.

xx

Marie(duved)

img_9011

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KOMPROMISSER NÅR JEG BLIVER TIL VI